Hvorfor er lydmålinger vigtige?
Lydmåling i byggeri kan også omfatte vurdering af akustikken i et rum, herunder efterklangstid, støjreduktion og taleforståelighed. Dette er især vigtigt i støjfølsomme områder som koncertsale, teatre, konferenceværelser og klasseværelser.
Lydmåling er vigtigt for at sikre, at bygninger opfylder relevante standarder og retningslinjer for støj og lydisolering, og kan hjælpe bygherrer og ejere med at minimere støjforurening og skabe mere komfortable og funktionelle bygninger.
Miljøministeriet om Støj
Der er lyde overalt – fra bl.a. trafik, virksomheder, lufthavne, varmepumper, haveredskaber eller musik. De lyde, man ikke har lyst til at høre, er støj. Støj er generende og kan i værste fald skade helbredet hvis man udsættes for støjbelastning over tid.
Højtaleren afspiller
lydsignalet fra forstærkeren
Lydtryksmåleren med mikrofon
bruges til at opsamle lyd og støjniveau
ved måling af bygningsakustik
Stampemaskinen bruges til
at simulere trinlyd
fra tilstødende rum
Forstærkeren, der driver
højtaleren
Høreværnene beskytter
teknikeren mod det høje
lydtryk på op til 120 dB
Lydtryksmåleren
kalibreres før hver
målesession opstartes
Teknikeren er
uddannet i lydmåling
indenfor bygningsakustik
Lydmåling i byggeri dækker over en samlet liste af hvad vi kalder bygningsakustiske målinger. Støj i nye bygninger kan være et stort problem, og målinger i forbindelse med færdigmelding er til for at sikre at de fastsatte regler og krav på området overholdes.
Lydmåling i byggeri kan omfatte forskellige typer af målinger, afhængigt af formålet, og omfatter typisk målinger af bygningens konstruktioner (skillevægge og etageadskillelser), efterklangstider i opholdsrum samt støj fra installationer og ventilationsanlæg.
Målingerne udføres i forbindelse med godkendelse af bygninger iht. Bygningsreglementets krav, og ofte med supplerende krav til dokumentation ved byggerier, der skal opnå en DGNB-certificering.
Dokumentationen kan omfatte flere forskellige typer af målinger, f.eks.:
Dokumentation af dæmpningseffekten af en konstruktion (skillevæg og etageadskillelse). Resultatet skal være så højt som muligt.
Dokumentation af støjniveauet på tværs af en konstruktion (skillevæg og etageadskillelse). Resultatet skal være så lavt som muligt.
Dokumentation af efterklangstiden er en måling hvor lang tid det tager for en høj lyd at dø ud. I et rum med en meget lang efterklangstid vil der opleves ekko, når man taler.
En lang efterklangstid er ikke altid dårligt, da dette også kan være med til at forstærke lyden fra en enkelt taler, i en større forsamling, eller give en behagelig stemning i f.eks. en kirke. Hvis flere personer taler samtidig, vil det virke meget forstyrrende med en lang efterklangstid. I institutioner og kontormiljøer tilstræbes derfor en kort efterklangstid for at give optimale betingelser for brugere af rummet.
Dokumentation af lydtrykket fra tekniske installationer sikre at bygningens brugere ikke generes af unødig støj fra f.eks. et ventilationsanlæg, eller susen fra indblæsningsventiler. Det kan også være støj fra en faldstamme i et etagebyggeri.
Målingerne foretages i situationer, hvor installationerne er i normal drift. Kravet til maksimal støj fra tekniske installationer er 30 dB. Installationer der overholder dette krav bør ikke være generende i daglig brug. Til sammenligning er det kun få opvaskemaskiner, der kan overholde et lydniveau på 40 dB.
Der er også krav til maksimalt støjniveau fra en varmepumpe, der kan være generende for andre, f.eks. en nabo.
Dokumentation af facadelydsisolation sker primært i bebyggelser, der støder nært op til trafikerede veje og jernbaner. Byggerier i nærheden af sådan infrastruktur projekteres, så der udføres en simulerende beregning af støjniveauet på bygningens facade. Derved kan det sikres at bygningen opføres med de korrekte foranstaltninger, i form af specielle støjreducerende vinduer, eller støjværn.
Måling af facadelydsisolation er verificering af, at den opførte bygning reelt overholder de krav der er projekteret.
Gode akustiske forhold i en bygning er vigtige for at sikre at brugere af bygningen ikke generes unødigt at støj fra bygningsinstallationer, eller udefrakommende støj fra f.eks. tilstødende lokaler.
I etageejendomme er det vigtigt at lydisolationen mellem boliger er god, så hver beboer kan færdes frit og uforstyrret.
I kontormiljøer og institutioner kan der være specielle krav til lydisolation omkring mødelokaler med fortrolige samtaler. Her er de bygningsakustiske målinger med til at sikre bygherre, at den færdige bygning lever op til de forventede lydkrav.
I trapperum og atriumgårde kan dårlig akustik (lang efterklangstid) være meget generende, og det er derfor vigtigt at efterklangstiden dokumenteres, så det kan verificeres, om der er opsat tilstrækkelig med lydabsorbenter i rummet.
I konferencerum og lignende rum designet til at lyden skal komme fra én fast position (f.eks. et podie) foretages måling af taleforståeligheden, som dokumentation for at lydudbredelsen sker optimalt, så alle i salen høre lyden med mindst mulig forvrængning.
Alle nye bygninger skal overholde gældende grænseværdier. Dokumentation for disse forhold sker i praksis imellem enheder (bolig såvel som erhverv), hvor støjen fra én enhed kan genere andre.
I rækkehusbyggerier stilles kravet hvis der er mere end to boligenheder samlet i én sammenbygget bygning. I etageejendomme stilles krave til både lodrette og vandrette skel (skillevægge og etageadskillelser).
Kravene omfatter både dæmpning af trinlyd og luftlyd, så det er muligt at forsamles til fest med musik uden af god stemning og dans giver store gener for underboen.
I kontorbygninger er der typisk krav til lydisolation mellem gangarealer og mødelokaler.
Her skal dels sikres at fortrolige samtaler i mødelokalet forbliver fortrolige, og at trafik på gangarealet ikke forstyrre personerne i mødelokalet.
Flere af parametrene kan også dokumenteres ved beregning, det betyder at en fyldestgørende projektering af en bygnings akustiske forhold, i nogle tilfælde kan være tilstrækkelig dokumentation til brug ved færdigmelding af et byggeri.
I så fald levere totalentreprenøren typisk den projekterende beregning, samt dokumentation for at forudsætningerne heri er opfyldt, og herefter kan bygherre vælge at bekoste den endelige verificering, som dokumentation for at forholdende reelt er overholdt.
I forbindelse med skærpede krav til en ny bygning, f.eks. Svanemærke eller DGNB-certificering, stilles der ofte krav til yderligere dokumentation af de bygningsakustiske forhold. Grænseværdierne er de samme, men dokumentationsomfanget øget typisk for at give bygningen et ekstra kvalitetsstempel.
På nuværende tidspunkt er der desværre intet officielt regelsæt, der fastlægger at de akustiske målinger skal udføres af en uvildig tekniker.
Vores anbefaling er, ligesom ved alt andet dokumentation, at det firma, der udfører de verificerende målinger, er uvildig i rollen, og derfor hverken har været indblandet i byggeriet tidligere, som projekterende rådgiver eller leverandør af byggematerialer. På den måde sikres det at vurdering af måleresultaterne ikke påvirkes af egne interesser.
Som udgangspunkt benyttes resultatet af målingerne til som dokumentation i forbindelse med godkendelse af byggeriet.
Hvis målingerne viser sig ikke at overholde kravet, kan der ud fra de samme måledata, foretages en vurdering af årsagen til at målingen ikke overholder kravet.
Målingen viser lydniveauet fordelt på de enkelte frekvenser, og som rådgiver kan vi derfor hjælpe med vurdering af, hvilke tiltag der skal implementeres for at optimere resultatet i netop de frekvensområder, hvor der mangler dæmpning.